Da De Ti Bud var dansk lov
Af Tom Vilmer Paamand - 2008
Christian den Femtes Danske Lov, der gjaldt helt frem til 1866, var tungt baseret på Kristendommen. Loven var i sin oprindelige udgave fra 1683 og indeholder næsten tusind henvisninger til Gud og kirke.Hele afsnittet om straffelov er så strengt baseret på Moselov og Det Gamle Testamente, at De Ti Bud direkte er skrevet ind i loven, som det ses i sammenligningen her under.
Oversigten viser med skiftende farve henholdsvis
De Ti Bud i Martin Luthers version, og kommentar
sammenkædet med
Danske Lovs sjette bogs overskrifter, og citater
- bemærk hvor nøjagtigt dansk lov følger Buddene i både rækkefølge og indhold.
Det første Bud
Du skal ikke have fremmede Guder for mig!
Det er: Vi skal over alle Ting frygte og elske Gud og og forlade os paa Ham alene.
Om
Vildfarende Lære, Guds Bespottelse og Troldom.
1 [ I Capitel ]
1 [ I Capitel ]
"... Den Religion skal i Kongens Riger og Lande alleene tilstædis, som overeens kommer med den Hellige Bibelske Skrift, det Apostoliske, Nicæniske og Athanasii Symbolis, og den Uforandrede Aar et tusind fem hundrede og tredive overgiven Augsburgiske Bekiendelse, og Lutheri liden Catechismo ..."
- fra Danske Lov [2,1,1]
- fra Danske Lov [2,1,1]
Det andet Bud
Du skal ikke tage Herrens din Guds navn forfængeligt; thi Herren vil ikke holde den uskyldig, som tager Hans navn forfængeligt.
- saa vi ikke ved hans hellige Navn bander, sværger, gjør Trolddom, lyver eller bedrager, men i al vor Nød og Modgang paakalder Guds navn, lover og takker.
Om
Sværen og Banden.
2 [ II Capitel ]
2 [ II Capitel ]
"... Hvem som overbevisis at have lastet Gud, eller bespottet hans hellige Navn, Ord og Sacramenter, hannem skal Tungen levendis af hans Mund udskæris, dernæst hans Hoved afslais, og tillige med Tungen settis paa een Stage.
Haver nogen sin Haand til nogen saadan Guds Foragt brugt, da bør den og af hannem levendis at afhuggis, og hos Hovedet paa Stagen fæstis.
Befindis nogen Troldmand, eller Troldqvinde, at have forsoret Gud og sin hellige Daab og Christendom, og hengivet sig til Dievelen, den bør levendis at kastis paa Ilden og opbrændis ..."
- fra Danske Lov [6,1,7]
Haver nogen sin Haand til nogen saadan Guds Foragt brugt, da bør den og af hannem levendis at afhuggis, og hos Hovedet paa Stagen fæstis.
Befindis nogen Troldmand, eller Troldqvinde, at have forsoret Gud og sin hellige Daab og Christendom, og hengivet sig til Dievelen, den bør levendis at kastis paa Ilden og opbrændis ..."
- fra Danske Lov [6,1,7]
Det tredje Bud
Kom ihu, at du helligholder Hviledagen!
- saa vi ikke foragter eller fordømmer hans guddommelige Ord, men holder det høit og i Ære, gjerne hører og lærer det.
Om
Helligbrøde.
3 [ III Capitel ]
3 [ III Capitel ]
"... Hvo som ikke holder Søndage og andre paabudne Hellig- og Bede-Dage hellige, og ikke findis i Kirken, naar Guds Tieniste samme Tider forrettis, skal bøde hver Gang for Helligbrøde tre Lod Sølv, og skal een hver søge sin egen Sognekirke, som hand hører til, og der bruge Sacramenterne, saa og give der sin Rettighed, som Kirken og Kirketienerne ..."
- fra Danske Lov [6,3,1]
- fra Danske Lov [6,3,1]
Det fjerde Bud
Hædre din Fader og din Moder, at det kan gaa dig vel, og du maa længe leve i Landet.
- saa vi ikke foragter eller fortørner vore Forældre, ei heller Andre, som har at byde og raade over os; men holder dem i Ære, agter, elsker, adlyder og tjener dem.
Om
Forgribelse imod Kongens Højhed, eller Crimine Majestatis.
Om Børns Forseelse imod Forældre, Item Husbonds og Hustruis.
4 - 5 [ IV og V Capitel ]
Om Børns Forseelse imod Forældre, Item Husbonds og Hustruis.
4 - 5 [ IV og V Capitel ]
"... Findis nogen at være sine Forældre Ulydig, og foragte deris christelige Formaninger til Guds Frygt, Ærlighed, Ædruhed, Fredsommelighed, Flittighed, Sparsommelighed og deslige, og det skielligen bevisis, miste Arv efter dennem ..."
- fra Danske Lov [6,5,1]
- fra Danske Lov [6,5,1]
Det femte Bud
Du skal ikke slaae ihjel.
- saa vi ikke Skader vor Næstes Legem eller tilføier ham noget ondt derpaa; men hjelper ham og staar Ham bi i al Legemlig Nød.
Om
Manddrab.
Om Afhug og Saar.
Om Udfordringer og Dueller.
Om Husfred, Kirkefred, Tingfred, Vejefred, Plovfred.
Om Skade af anden Mands Vaaben eller Fæ.
Om Vaadis Gierning.
Om Nødværge.
6 - 12 [ VI, VII, VIII, IX, X, XI og XII Capitel ]
Om Afhug og Saar.
Om Udfordringer og Dueller.
Om Husfred, Kirkefred, Tingfred, Vejefred, Plovfred.
Om Skade af anden Mands Vaaben eller Fæ.
Om Vaadis Gierning.
Om Nødværge.
6 - 12 [ VI, VII, VIII, IX, X, XI og XII Capitel ]
"... Hvo som dræber anden, og det ikke skeer af Vaade, eller Nødværge, bøde Liv for Liv, og enten hand udstaar sin Straf, eller rammer, saa hand ej kand opspørgis og betrædis, og dømmis fredløs, da skal hans Hovedlod, undtagen Jord, være forbrut, halfdeelen til den Dræbtis næste Arvinger og halfdeelen til hans Herskab ..."
- fra Danske Lov [6,6,1]
- fra Danske Lov [6,6,1]
Det sjette Bud
Du skal ikke bedrive Hor.
- saa vi lever et kysk og tugtigt Levned, hverken siger eller giør noget utugtigt; Enhver skal elske og ære sin Ægtefælle.
Om
Løsagtighed.
13 [ XIII Capitel ]
13 [ XIII Capitel ]
"... Om een Egtemand far andenstæds hen, og der gifter sig med een anden Hustrue, som ikke veed af hans første Giftermaal, da holdis hun uskyldig, saa længe hun veed der intet af, og bør derfor hverken hun, eller hendis Børn, som de have avlet sammen, at lide nogen Skade enten paa Ære, eller Gods.
Men om hun kommer i vis Forfaring, at hand haver een anden Hustrue, da bedriver hun Hoer, om hun længer haver Samqvem med hannem, og naar saadant bliver aabenbaret, at hand maa skee bliver Livet benaadet af Kongen for nogen merkelig Aarsags Skyld, da skal hand komme til den første igien, om hun vil tage hannem til Naade ..."
- fra Danske Lov [3,16,16,8]
Men om hun kommer i vis Forfaring, at hand haver een anden Hustrue, da bedriver hun Hoer, om hun længer haver Samqvem med hannem, og naar saadant bliver aabenbaret, at hand maa skee bliver Livet benaadet af Kongen for nogen merkelig Aarsags Skyld, da skal hand komme til den første igien, om hun vil tage hannem til Naade ..."
- fra Danske Lov [3,16,16,8]
Det syvende Bud
Du skal ikke stjæle.
- saa vi ikke tager Næstens Gods eller Penge fra ham med Vold, ei heller tilvender os dem ved falske Varer eller anden Svig, men hjelper ham at fremme sin Næring og bevare sit Gods.
Om
Vold og Herverk.
Om Ran.
Om Røverj.
Om Tyverj.
14 - 17 [ XIV, XV, XVI og XVII Capitel ]
Om Ran.
Om Røverj.
Om Tyverj.
14 - 17 [ XIV, XV, XVI og XVII Capitel ]
"... Befindis nogen med stor Tyverj, saa som Hest, Hoppe, Stud, Koe, eller andet, som kand være tyve Lod Sølv værd, og hand ej dermed tilforn er befunden, da bør hand at kagstrygis, og have Tyvsmerke paa sin Pande.
Befindis hand anden Gang med stor Tyverj, da bør hand igien at strygis til Kagen, og brændis med Tyvsmerke, og til Bremmerholm, eller anden Stæds, fremsendis at gaa i Jern og Arbejd sin Livs Tid.
Bryder nogen ud af Jern og Fængsel, og siden lader sig finde i Tyverj, da bør hand at straffis med Galgen ..."
- fra Danske Lov [6,17,38]
Befindis hand anden Gang med stor Tyverj, da bør hand igien at strygis til Kagen, og brændis med Tyvsmerke, og til Bremmerholm, eller anden Stæds, fremsendis at gaa i Jern og Arbejd sin Livs Tid.
Bryder nogen ud af Jern og Fængsel, og siden lader sig finde i Tyverj, da bør hand at straffis med Galgen ..."
- fra Danske Lov [6,17,38]
Det ottende Bud
Du skal ikke sige falsk Vidnesbyrd mod din Næste.
- saa vi ikke lyver paa vor Næste, ikke forraader ham, ikke bagtaler ham, ikke paafører ham ondt Rygte, men undskylder ham, tale vel om ham og tager alt i den bedste Mening.
Om
Falsk.
18 [ XVIII Capitel ]
18 [ XVIII Capitel ]
"... Befindis nogen at vidne aabenbare Løgn med sin fri Villie og fulde Forset, saa mand kand kiende, at hand vant Løgn, da straffis hand paa sine to Fingre, og hans Boeslod være forfalden til hans Husbond; Og skal Dommeren lade Skriveren skrive paa de falske Vidner, som fælte blive, og forskikke dem med deris Navne, som fælte ere, til een hvers Øvrighed, at de lade dennem forkynde til Herrets- Birke- eller Bye-Ting, og exsecutionen skee ..."
- fra Danske Lov [1,13,9]
- fra Danske Lov [1,13,9]
Det niende Bud
Du skal ikke begjære din Næstes Hus.
- saa vi ikke med Svig eller List tragter efter vor Næstes Arv eller Gods og ei søger at tilvende os det, om der end kunde synes nogen Ret at være paa vor Side, men hjelper ham, at han maaa beholde sit ubeskaaret.
Om
Mordbrand og Heedebrynde.
Om Fæis Drab eller Saar.
Om Æresager.
19 - 21 [ XIX, XX og XXI Capitel ]
Om Fæis Drab eller Saar.
Om Æresager.
19 - 21 [ XIX, XX og XXI Capitel ]
"... Setter mand Ild i anden Mands Huus eller Skov med Villie, da er det Mordbrand, og vorder hand tagen derved, have forgiort sin Hals, og enten brændis, eller stæglis, og Skaden gieldis igien af hans Gods, og fyrretyve Lod Sølv til den, der Skaden fik, og til Kongen ligesaa, og til Husbonden hans Boeslod.
Men skeer det af Vaade og Skiødisløshed, og ikke af Forsæt, da bøder hand Skaden, om hand haver Middel dertil, eller straffis med Fængsel og Arbejd ..."
- fra Danske Lov [6,19,1]
Men skeer det af Vaade og Skiødisløshed, og ikke af Forsæt, da bøder hand Skaden, om hand haver Middel dertil, eller straffis med Fængsel og Arbejd ..."
- fra Danske Lov [6,19,1]
Det tiende Bud
Du skal ikke begjære din Næstes Hustru eller hans Tjener eller hans Pige eller hans Okse eller hans Asen eller noget af det, som hører din Næste til.
- saa vi ikke vil tilvende os vor næstes Hustru eller Tjenere eller Fæ ved nogen Underfundighed, ikke skille ham af med dem enten med Vold eller nogen List, men paaminder og tilholder Hustru og Tjenere at forblive tro og gjøre, hvad de er skyldige.
Om
Hustruis, Børns, eller Tienistetyendis Forlokkelse.
22 [ XXII Capitel ]
22 [ XXII Capitel ]
"... Ruffere og Ruffersker, som forføre nogen Mands Hustrue, eller Døttre til Løsagtighed og et ont Levnet, bør at strygis til Kagen, og ved Bødelen af Byen udføris.
De, som forlokke anden Mands Børn, eller Tyende, til Tyverj, eller anden saadan skammelig Gierning, straffis ligesom de selv staalet, eller Gierningen beganget hafde ..."
- fra Danske Lov [6,22,1]
De, som forlokke anden Mands Børn, eller Tyende, til Tyverj, eller anden saadan skammelig Gierning, straffis ligesom de selv staalet, eller Gierningen beganget hafde ..."
- fra Danske Lov [6,22,1]
For de to sidste bud afviger logikken lidt. Niende Bud om ikke at begære din næstes hus er i Danske Lovs rækkefølge indpasset omkring Mordbrand og Æresager. Afsnittet om "Fæis Drab" lugter lidt af Tiende Buds "okse eller æsel", men afsmitningen er her ikke helt indlysende. Det virker umiddelbart som om forfatterne til sidst har puttet en række love ind, der ikke lige lod sig underordne Moseloven. Hverken mosaisk lov eller Bibelen angiver i øvrigt nøjagtigt hvilke bud, der er de udvalgte ti.
Logikken i buddene er heller ikke konsistent. Luthers version har i stedet "din Næstes Hus" her, og har anbragt konen sammen med husdyrene i det følgende. Disse to bud var oprindeligt kun et i de udbredte versioner, men Luther delte dem i to for at nå op på ti bud, efter at forbuddet mod at afbilde Gud var gledet ud. Katolikkerne har i stedet valgt at gøre forbuddet mod at "begære din Næstes Hustru" til det niende.
Danske Lovs nære tilknytning til Det Gamle Testamente er ikke en egentlig nyhed, selv om den pt ikke kan ses andre steder på internettet. Jurister og historikere kender sammenhængen, mens den tydeligvis er ret ukendt i en bredere offentlighed.
Martin Luthers faste indledning om at "frygte og elske Gud" er kun medtaget i første Bud. Lovcitaterne er tre steder hentet uden for afsnittet om straffelov, da de refererer til bedre beskrivelser i andre afsnit. Alle overskrifterne er naturligvis i original rækkefølge fra Danske Lovs sjette kapitel - det primære her er den overordnede disponering af straffeloven.
Resten af Danske Lov er lige så tæt knyttet til Kristendommen - læs selv hele Christian den Femtes Danske Lov og Martin Luthers version af de De Ti Bud.
Ovenstående tekster er pt citeret fra:
" Luthers Katekisme" forlagt af Jacob Tudwad 1890.
" Kong Christian den Femtis Danske Lov" ved dr. jur. V.A. Secher, G.E.C. Gads Forlag - København 1929
Tom Vilmer Paamand.
Påvirkning af loven i vor tid
Den nugældende straffelov er som det meste af vor lovgivning bygget oven på de foregående versioner. Al det gudsfrygtige er skrevet om og ud. De sidste rester af dødsstraffen blev afskaffet i 1978 (og retten til at more sig på kristne helligdage i 1991). Alle nyvedtagne love indledes fortsat med ordene "af Guds Nåde". Opdelingen og til en vis grad rækkefølgen fra Christian den 5tes tid går igen:
1. Bud: Du må ikke have andre guder end mig.
12. kapitel: Forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed.
2. Bud: Du må ikke bruge Herren din Guds navn til løgn.
18. kapitel: Forbrydelser vedrørende betalingsmidler.
3. Bud: Husk hviledagen og hold den hellig.
15. kapitel: Forbrydelser mod den offentlige orden og fred.
4. Bud: Ær din far og din mor.
27. kapitel: Freds og ærekrænkelser.
5. Bud: Du må ikke begå drab.
25. kapitel: Forbrydelser mod liv og legeme.
6. Bud: Du må ikke bryde et ægteskab.
23. kapitel: Forbrydelser i familieforhold.
7. Bud: Du må ikke stjæle.
28. kapitel: Formueforbrydelser.
8. Bud: Du må ikke vidne falsk mod din næste.
17. kapitel: Falsk forklaring og falsk anklage.
Heller ikke her er der hoved og hale på de to sidste bud.
9. Bud: Du må ikke begære din næstes hus.
10. Bud: Du må ikke begære din næstes hustru, hans træl eller trælkvinde, hans okse eller æsel eller noget som helst af din næstes ejendom.
Den nugældende straffelov er som det meste af vor lovgivning bygget oven på de foregående versioner. Al det gudsfrygtige er skrevet om og ud. De sidste rester af dødsstraffen blev afskaffet i 1978 (og retten til at more sig på kristne helligdage i 1991). Alle nyvedtagne love indledes fortsat med ordene "af Guds Nåde". Opdelingen og til en vis grad rækkefølgen fra Christian den 5tes tid går igen:
1. Bud: Du må ikke have andre guder end mig.
12. kapitel: Forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed.
2. Bud: Du må ikke bruge Herren din Guds navn til løgn.
18. kapitel: Forbrydelser vedrørende betalingsmidler.
3. Bud: Husk hviledagen og hold den hellig.
15. kapitel: Forbrydelser mod den offentlige orden og fred.
4. Bud: Ær din far og din mor.
27. kapitel: Freds og ærekrænkelser.
5. Bud: Du må ikke begå drab.
25. kapitel: Forbrydelser mod liv og legeme.
6. Bud: Du må ikke bryde et ægteskab.
23. kapitel: Forbrydelser i familieforhold.
7. Bud: Du må ikke stjæle.
28. kapitel: Formueforbrydelser.
8. Bud: Du må ikke vidne falsk mod din næste.
17. kapitel: Falsk forklaring og falsk anklage.
Heller ikke her er der hoved og hale på de to sidste bud.
9. Bud: Du må ikke begære din næstes hus.
10. Bud: Du må ikke begære din næstes hustru, hans træl eller trælkvinde, hans okse eller æsel eller noget som helst af din næstes ejendom.