Da De Ti Bud var dansk lov

Af Tom Vilmer Paamand - 2008

Christian den Femtes Danske Lov, der gjaldt helt frem til 1866, var tungt baseret på Kristendommen. Loven var i sin oprindelige udgave fra 1683 og indeholder næsten tusind henvisninger til Gud og kirken.

Hele afsnittet om straffelov er så strengt baseret på Moselov og Det Gamle Testamente, at De Ti Bud direkte er skrevet ind i loven, som det ses i sammenligningen her under.

Oversigten viser med skiftende farve henholdsvis
De Ti Bud i Martin Luthers version med hans egne kommentarer
efterfulgt af alle kapitlerne fra straffeloven i
Danske Lovs sjette bog med de tilsvarende overskrifter
- bemærk hvor nøjagtigt dansk straffelov følger Buddene i rækkefølge og indhold.
Det første Bud
Du maa ikke have andre Guder.
Det er: Vi skal over alle Ting frygte og elske Gud og sætte al vor Lid til ham.
Om Vildfarende Lære, Guds Bespottelse og Troldom.
 1. kapitel   (Cap. I - Danske Lovs Siette Bog)
"... Den Religion skal i Kongens Riger og Lande alleene tilstædis, som overeens kommer med den Hellige Bibelske Skrift, det Apostoliske, Nicæniske og Athanasii Symbolis, og den Uforandrede Aar et tusind fem hundrede og tredive overgiven Augsburgiske Bekiendelse, og Lutheri liden Catechismo ..."
 - fra Danske Lov [2,1,1]
Det andet Bud
Du maa ikke misbruge Herren din Guds navn.
- saa at vi ikke ved hans Navn bander, sværger, gør trolddom, lyver eller bedrager, men i al vor Nød paakalder det, beder, lover og takker.
Om Sværen og Banden.
 2. kapitel   (Cap. II - Danske Lovs Siette Bog)
"... Hvem som overbevisis at have lastet Gud, eller bespottet hans hellige Navn, Ord og Sacramenter, hannem skal Tungen levendis af hans Mund udskæris, dernæst hans Hoved afslais, og tillige med Tungen settis paa een Stage.
Haver nogen sin Haand til nogen saadan Guds Foragt brugt, da bør den og af hannem levendis at afhuggis, og hos Hovedet paa Stagen fæstis.
Befindis nogen Troldmand, eller Troldqvinde, at have forsoret Gud og sin hellige Daab og Christendom, og hengivet sig til Dievelen, den bør levendis at kastis paa Ilden og opbrændis ..."
 - fra Danske Lov [6,1,7]
Det tredje Bud
Husk Hviledagen i hu, at du holder den hellig.
- saa at vi ikke ringeagter Prædiken og hans Ord, men holder det helligt, gerne hører og lærer det.
Om Helligbrøde.
 3. kapitel   (Cap. III - Danske Lovs Siette Bog)
"... Hvo som ikke holder Søndage og andre paabudne Hellig- og Bede-Dage hellige, og ikke findis i Kirken, naar Guds Tieniste samme Tider forrettis, skal bøde hver Gang for Helligbrøde tre Lod Sølv, og skal een hver søge sin egen Sognekirke, som hand hører til, og der bruge Sacramenterne, saa og give der sin Rettighed, som Kirken og Kirketienerne ..."
 - fra Danske Lov [6,3,1]
Det fjerde Bud
Ær din Fader og din Moder.
- saa at vi ikke ringeagter vore Forældre og Herrer eller fortørner dem; men holder dem i Ære, tjener, lyder, elsker og agter dem.
Om Forgribelse imod Kongens Højhed, eller Crimine Majestatis.
 Om Børns Forseelse imod Forældre, Item Husbonds og Hustruis.
 4-5. kapitel   (Cap. IV og V - Danske Lovs Siette Bog)
"... Findis nogen at være sine Forældre Ulydig, og foragte deris christelige Formaninger til Guds Frygt, Ærlighed, Ædruhed, Fredsommelighed, Flittighed, Sparsommelighed og deslige, og det skielligen bevisis, miste Arv efter dennem ..."
 - fra Danske Lov [6,5,1]
Det femte Bud
Du maa ikke slaa ihjel.
- saa vi ikke gør vor Næste nogen Skade eller Fortræd paa hans legeme, men hjælper ham og staar ham bi i al Nød og Livsfare.
Om Manddrab.
 Om Afhug og Saar.
 Om Udfordringer og Dueller.
 Om Husfred, Kirkefred, Tingfred, Vejefred, Plovfred.
 Om Skade af anden Mands Vaaben eller Fæ.
 Om Vaadis Gierning.
 Om Nødværge.
 6-12. kapitel   (Cap. VI, VII, VIII, IX, X, XI og XII - Danske Lovs Siette Bog)
"... Hvo som dræber anden, og det ikke skeer af Vaade, eller Nødværge, bøde Liv for Liv, og enten hand udstaar sin Straf, eller rammer, saa hand ej kand opspørgis og betrædis, og dømmis fredløs, da skal hans Hovedlod, undtagen Jord, være forbrut, halfdeelen til den Dræbtis næste Arvinger og halfdeelen til hans Herskab ..."
 - fra Danske Lov [6,6,1]
Det sjette Bud
Du maa ikke bedrive Hor.
- saa at vi lever kysk og tugtigt i Ord og Gerninger og hver elsker og ærer sin Ægtefælle.
Om Løsagtighed.
 13. kapitel   (Cap. XIII - Danske Lovs Siette Bog)
"... Om een Egtemand far andenstæds hen, og der gifter sig med een anden Hustrue, som ikke veed af hans første Giftermaal, da holdis hun uskyldig, saa længe hun veed der intet af, og bør derfor hverken hun, eller hendis Børn, som de have avlet sammen, at lide nogen Skade enten paa Ære, eller Gods.
Men om hun kommer i vis Forfaring, at hand haver een anden Hustrue, da bedriver hun Hoer, om hun længer haver Samqvem med hannem, og naar saadant bliver aabenbaret, at hand maa skee bliver Livet benaadet af Kongen for nogen merkelig Aarsags Skyld, da skal hand komme til den første igien, om hun vil tage hannem til Naade ..."
 - fra Danske Lov [3,16,16,8]
Det syvende Bud
Du maa ikke stjæle.
- saa at vi ikke fratager vor Næste hans Penge eller Ejendele, ej heller tilvender os dem ved falske Varer eller anden Svig, men hjælper ham at fremme sin Næring og bevare, hvad han ejer.
Om Vold og Herverk.
 Om Ran.
 Om Røverj.
 Om Tyverj.
 14-17. kapitel   (Cap. XIV, XV, XVI og XVII - Danske Lovs Siette Bog)
"... Befindis nogen med stor Tyverj, saa som Hest, Hoppe, Stud, Koe, eller andet, som kand være tyve Lod Sølv værd, og hand ej dermed tilforn er befunden, da bør hand at kagstrygis, og have Tyvsmerke paa sin Pande.
Befindis hand anden Gang med stor Tyverj, da bør hand igien at strygis til Kagen, og brændis med Tyvsmerke, og til Bremmerholm, eller anden Stæds, fremsendis at gaa i Jern og Arbejd sin Livs Tid.
Bryder nogen ud af Jern og Fængsel, og siden lader sig finde i Tyverj, da bør hand at straffis med Galgen ..."
 - fra Danske Lov [6,17,38]
Det ottende Bud
Du maa ikke sige falsk Vidnesbyrd imod din Næste.
- saa at vi ikke lyver vor Næste noget paa, ikke forraader ham, bagtaler ham eller paafører ham ondt Rygte, men vi skal undskylde ham, tale godt om ham og optage og udlægge alt i bedste Mening.
Om Falsk.
18. kapitel   (Cap. XVIII - Danske Lovs Siette Bog)
"... Befindis nogen at vidne aabenbare Løgn med sin fri Villie og fulde Forset, saa mand kand kiende, at hand vant Løgn, da straffis hand paa sine to Fingre, og hans Boeslod være forfalden til hans Husbond; Og skal Dommeren lade Skriveren skrive paa de falske Vidner, som fælte blive, og forskikke dem med deris Navne, som fælte ere, til een hvers Øvrighed, at de lade dennem forkynde til Herrets- Birke- eller Bye-Ting, og exsecutionen skee ..."
 - fra Danske Lov [1,13,9]
Det niende Bud
Du maa ikke begære din Næstes Hus.
- saa at vi ikke med List tragter efter vor Næstes Arv eller Hus og under skin af Ret tilvender os det, men hjælper ham og staar ham bi, at han kan beholde det.
Om Mordbrand og Heedebrynde.
Om Fæis Drab eller Saar.
Om Æresager.
19-21. kapitel   (Cap. XIX, XX og XXI - Danske Lovs Siette Bog)
"... Setter mand Ild i anden Mands Huus eller Skov med Villie, da er det Mordbrand, og vorder hand tagen derved, have forgiort sin Hals, og enten brændis, eller stæglis, og Skaden gieldis igien af hans Gods, og fyrretyve Lod Sølv til den, der Skaden fik, og til Kongen ligesaa, og til Husbonden hans Boeslod.
Men skeer det af Vaade og Skiødisløshed, og ikke af Forsæt, da bøder hand Skaden, om hand haver Middel dertil, eller straffis med Fængsel og Arbejd ..."
 - fra Danske Lov [6,19,1]
Det tiende Bud
Du maa ikke begære din Næstes Hustru, Svend, Pige, Kvæg eller noget som hører din Næste til.
- saa at vi ikke lokker eller nøder Hustru, Tyende eller Kvæg fra vor Næste, men holder dem til at blive og gøre, hvad de er skyldige.
Om Hustruis, Børns, eller Tienistetyendis Forlokkelse.
 22. kapitel   (Cap. XXII - Danske Lovs Siette Bog)
"... Ruffere og Ruffersker, som forføre nogen Mands Hustrue, eller Døttre til Løsagtighed og et ont Levnet, bør at strygis til Kagen, og ved Bødelen af Byen udføris.
De, som forlokke anden Mands Børn, eller Tyende, til Tyverj, eller anden saadan skammelig Gierning, straffis ligesom de selv staalet, eller Gierningen beganget hafde ..."
 - fra Danske Lov [6,22,1]

For et enkelt Bud afviger logikken lidt - Niende Bud om ikke at begære din næstes hus er i Danske Lovs rækkefølge indpasset omkring Mordbrand og Æresager. Afsnittet om "Fæis Drab" lugter lidt af Tiende Buds "okse eller æsel", men afsmitningen er her ikke helt indlysende.

Danske Lovs nære tilknytning til Det Gamle Testamente er ikke en egentlig nyhed, selv om den pt ikke kan ses andre steder på internettet. Jurister og historikere kender sammenhængen, mens den tydeligvis er ret ukendt i en bredere offentlighed.

Martin Luthers faste indledning om at "frygte og elske Gud" er kun medtaget i første Bud. Lovcitaterne er tre steder hentet uden for afsnittet om straffelov, da de refererer til bedre beskrivelser i andre afsnit. Alle overskrifterne er naturligvis i original rækkefølge fra Danske Lovs sjette kapitel - det primære her er den overordnede disponering af straffeloven.

Resten af Danske Lov er lige så tæt knyttet til Kristendommen - læs selv hele Christian den Femtes Danske Lov som PDF-fil og Martin Luthers version af de De Ti Bud.
Ovenstående tekster er pt citeret fra:
"Luthers Katekismus" ved biskop C.F. Balslev, Gyldendals Boghandel - København 1947
"Kong Christian den Femtis Danske Lov" ved dr. jur. V.A. Secher, G.E.C. Gads Forlag - København 1929
 Tom Vilmer Paamand.